Parterapi & sexologi · København
Sussi Keglberg
EFT-parterapeut · Sexolog · Psykoterapeut
Plads til nærhed, lyst
og det, der er svært at sige.
Jeg hjælper par med at forstå hinanden og finde tilbage til kontakten. Som sexolog arbejder jeg også med seksualitet, forskellig lyst og de udfordringer, der kan opstå i jeres intime liv.

For jer som par
Find en vej tilbage til hinanden.
Måske bliver jeres samtaler hurtigt til skænderier. Måske føler en af jer sig afvist, mens den anden føler sig presset. Eller måske savner I den nærhed, I engang havde.
I parterapien undersøger vi, hvad der sker mellem jer, når kontakten bliver svær. Jeg arbejder med emotionsfokuseret parterapi, EFT, og hjælper jer med at sætte ord på de følelser og behov, der ligger bag jeres reaktioner.
Der er plads til jer begge. Sammen ser vi på det mønster, I bliver fanget i, og på hvordan I kan møde hinanden med mere forståelse.
Sexologi og seksualterapi
Når lyst og nærhed bliver svært
Måske savner du mere sex og føler dig afvist. Måske oplever du forventninger, som gør det svært at mærke din egen lyst. I kan begge længes efter nærhed, samtidig med at samtalerne om sex skaber afstand.
Som sexolog og parterapeut hjælper jeg jer med at tale om det, der sker mellem jer. Vi undersøger, hvad forskellen i lyst betyder for jer hver især, og hvilke følelser der kommer i spil, når I forsøger at nå hinanden.
Der er plads til både savn, frustration, usikkerhed og skam. Sammen bliver vi nysgerrige på jeres ønsker og grænser og på, hvordan I kan tale om dem med større åbenhed og forståelse. Ingen skal føle sig presset til sex, og begges oplevelser skal kunne få plads.
Du kan komme alene eller sammen med din partner
Du behøver ikke være i et parforhold for at søge seksualterapi. Du er også velkommen, hvis du ønsker at undersøge dit forhold til din krop, din lyst eller din seksualitet.
Jeg arbejder desuden med sex- og pornoafhængighed og den betydning, det kan have for tillid og nærhed i parforholdet.
Min tilgang
Nysgerrighed, tryghed og plads til jer.
Jeg er optaget af de følelser og dynamikker, der ligger bag det, som gør ondt i vores nære relationer. Samtalerne tager udgangspunkt i jeres oplevelser og det, I har brug for hjælp til.
Jeg er uddannet psykoterapeut, EFT-parterapeut og sexolog og har videreuddannet mig i seksualterapi og arbejdet med problematisk seksuel adfærd.
Masterclass · For parterapeuter
Det seksuelle landskab
Jeg underviser også parterapeuter i at arbejde med seksualitet med afsæt i emotionsfokuseret parterapi. Masterclassen giver plads til at undersøge sammenhængen mellem lyst, krop, følelser og parrets relation.
Undervisningen veksler mellem teori, kliniske eksempler og øvelser. På masterclassens side kan du læse om målgruppe, indhold, datoer og tilmelding.
Kontakt & samtaler
Du er velkommen til at tage kontakt.
Vil I høre om parterapi, eller ønsker du hjælp til spørgsmål om seksualitet? Kontakt mig, hvis du er i tvivl om, hvor du skal begynde.
sussikeglberg@icloud.com
60 60 00 18
Du kan se ledige tider og oplysninger om din samtale i min kalender.
Kroghsgade 1, 3. tv.
2100 København Ø
