Parterapi i København
Find hinanden igen.
Vi er Sussi Keglberg og Eskil Holten. Sammen udgør vi Herman & fru Ditte.
Vi deler glæden ved at hjælpe par med at forstå hinanden og finde tilbage til kontakten.

Når det er svært
at nå hinanden.
Måske ender I i de samme skænderier. Måske er der blevet stille mellem jer. Eller måske savner I nærhed og vil gerne passe bedre på det, I har sammen.
I behøver ikke være enige om alt for at begynde. Der er plads til jer begge og til det, der kan være svært at få sagt.
Vores fælles tilgang
EFT-parterapi.
Fra fastlåste mønstre til kontakt.
Vi er begge uddannet i emotionsfokuseret parterapi — EFT. Her undersøger vi de følelser og behov, der ligger bag, når kritik, vrede eller tilbagetrækning skaber afstand.
Sammen får vi øje på jeres mønster og hjælper jer med at sætte ord på det sårbare. Målet er, at I bedre kan forstå hinanden og skabe mere tryghed og nærhed.
Den første samtale
I mødes med enten Sussi eller Eskil. Vi taler om, hvad der bringer jer hertil, og hvad I ønsker hjælp til. Her er også plads til at mærke efter, om vi er det rette match.
Mød jeres parterapeut
Hver vores personlighed. Samme nysgerrighed på jer og jeres relation.
Sussi Keglberg
EFT-parterapeut, sexolog og psykoterapeut.
Parterapi og samtaler om lyst, seksualitet og nærhed.
Eskil Holten
EFT-parterapeut, IFS-terapeut og psykoterapeut.
Parterapi og individuelle samtaler med IFS.
Lyt til os
Samtaler om parforhold og sex.
I vores podcast kan du få en fornemmelse af os og det, vi er optaget af.
