Hvem henvender masterclassen sig til?
Masterclassen er for dig, som minimum har gennemført de 4 dages grundforløb i emotionsfokuseret parterapi – uanset om det er Greenberg & Goldmans version eller Sue Johnson versionen. Masterclassen er også for dig, der er i gang med eller for længst har afsluttet den 2-årige uddannelse i emotionsfokuseret parterapi. Om du har lidt eller megen erfaring er ikke vigtigt, men du skal have praksis erfaring i at sidde med par.
Struktur og indhold
Undervisningen veksler mellem teori, kliniske eksempler, øvelser i mindre grupper samt sanse- og kropsøvelser, som kan integreres direkte i det parterapeutiske arbejde.
Du kommer blandt andet igennem:
- Grundlæggende viden om de seksuelle problemstillinger, du oftest møder: lystforskelle, rejsningsproblemer, hurtig sædafgang, smerter ved sex, orgasmevanskeligheder, Lichen Sclerosus m.fl.
- De forskellige måder, seksualitet kan indgå i parrelationen på – og hvorfor det betyder noget for din terapeutiske tilgang
- Den biopsykosociale model som orienteringskort – ikke som facitliste
- At forstå parrets lyst og seksuelle mønstre, før du forsøger at hjælpe dem, og at bevare det relationelle blik undervejs
- EFT som dit faglige ståsted i det seksuelle felt: Cyklus, emotion, spejling, validering og udvekslinger i et nyt landskab
- At skabe et rum, hvor seksualitet kan tales frem – gennem stemme, tempo, nærvær og pause som terapeutiske redskaber, ikke kun ord
- At invitere parret til nye emotionelle og relationelle erfaringer i det seksuelle materiale
- Din egen position som terapeut i det seksuelle felt
- Over- og underrespondering: hvordan du genkender og regulerer det i dig selv, når du bliver aktiveret i rummet
- Muligheder i EFT-metoden, når det seksuelle landskab er præget af blokering, aktivering, eller ligger tungt forbundet med svære oplevelser, både intrapsykisk og interpsykisk.
- At orientere dig, når du ikke kender vejen på forhånd – og finde næste terapeutiske bevægelse
- Den seksuelle cyklus er også en indgang til parrets dynamik
Praktisk
Dørene åbnes kl. 09.00
Der er vand, the og kaffe på instituttet. Hvis du har en lækker madpakke. med, der helst skal stå koldt, er der køleskab. – Og der er mange muligheder for at købe frokost nær instituttet.
Information
Har du spørgsmål, kan du skrive til mig på mail: sussikeglberg@icloud.com eller på SMS: 60600018
Du kan læse mere om mig på:
http://www.keglberg.dk
https://www.linkedin.com/in/sussi-keglberg-2146bb79/
http://www.hermanogfruditte.dk